uformel snak blandt vinderne af årets læreplads

329 lærepladser er indstillet til Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads

Nyhed

I år har ikke færre end 329 elever valgt at indstille deres læreplads til at blive Årets Læreplads eller Årets Innovative Læreplads.

Fristen for at indstille sin læreplads til Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads er nået. I år er der kommet hele 329 indstillinger til priserne.

De 329 elever, der har indstillet deres læreplads, kommer fra 30 forskellige skoler. Hver skole har nu til opgave at kåre og udvælge den ene indstilling, de vil sende videre til den nationale kåring. Det er en svær opgave, når så mange elever, har fremhævet gode argumenter for, hvorfor netop deres læreplads fortjener en ekstra hyldest. 

Alle skoler skal melde deres udvalgte læreplads ind inden den 4. oktober, hvorefter et dommerhold bag Årets Læreplads og et dommerhold bag Årets Innovative Læreplads udvælger tre lærepladser til hver pris, som er med i den nationale kåring. De seks lærepladser, der er udvalgt af dommerholdene, mødes den 2. november til den nationale kåring, som afholdes i Dansk Arbejdsgiverforenings lokaler i København, hvor priserne overrækkes og vinderne fejres.