Mercantec

Mercantec i Viborg har netop kåret Årets lærepladser 2019. Blandt næsten 100 indstillinger til Årets Læreplads faldt valget på Ulbjerg Smede & VVS. På grund af de mange indstillinger er der kåret fem vindere, så udover førstepladsen blev nr. 2 Viborg private Realskole, nr. 3 blev Poul Tarp, nr. 4 LEGO, og nr. 5 blev Morsø Gulvservice.

Årets Innovative læreplads blev Randers Kommune.


TEC

På TEC har de kåret Store Magleby Autoværksted som deres kandidat til Årets Læreplads 2019. Her ses mester Thomas Moser og personvognsmekanikerlærling Christian Erikstrup, som havde indstillet sin læreplads.


EUC Nordvestsjælland

På EUC Nordvestsjælland har man kåret el-installatørfirmet AK Electric i Holbæk som deres kandidat til Årets Læreplads. Fv: direktør for EUC Nordvestsjælland Steffen Lund, Anders Kolding, ejer af AK Electric, lærling Rasmus Vitum og uddannelsesleder Søren Leig Olsen.


IBC

Kontorelev Diana Tornelund Skovhave ses her sammen med folk fra IBC og sine kolleger fra Skattestyrelsen, som netop er blevet kåret som IBC's kandidat til Årets Læreplads 2019.


Handelsfagskolen

Handelsfagskolen har valgt Matas A/S, Voldgade i Svendborg til Årets Læreplads 2019, som er indstillet af Regina Melesko. Regina kommer fra Letland, og har fået stor støtte fra sine kollegaer. På Handelsfagskolen vil vi rigtig gerne anerkende de virksomheder, der midt i en travl hverdag finder tid til at udvikle, støtte og inspirere deres elever. Fv. Regina Melesko og butikschef Pernille Munkøe, Matas i Svendborg.

 


Tradium

Tradium har indstillet Brødrene Dahls centrallager i Randers som skolens kandidat til Årets læreplads 2019. Virksomheden havde en målsætning om at finde 20 elever i løbet af to år. Det lykkedes på kun 18 måneder, og eleverne har det så godt, at to af dem har indstillet Brødrene Dahl til Årets læreplads. Fv. Tradiums direktør Lars Michael Madsen, lagerekspedient og tillidsmand Carsten Olsen, elev Joanna Lihme Krogsgaard, best.fmd. Søren Sørensen, logistikchef Magnus Kristinsson og elev Carina Melchior Steendahl.


Tietgen

Tietgen indstiller Trade Point A/S som deres bud på Årets læreplads. Virksomheden blev indstillet af kontorelev Mie Larsen, fordi hun får varierede arbejdsopgaver, også nogen, der kompetencemæssigt er ud over det sædvanlige, der er et fint socialt og kollegialt miljø samt tilknytning af en fast mentor. 

 

Årets innovative Læreplads blev JumpingFun. Virksomheden blev indstillet af eventelev Nicolaj Stokholm. Nicolaj er i Ny mesterlære, og han er i sit første år, så han starter først på hovedforløbsdelen i 2020. Det er Tietgens vurdering, at Nicolaj har arbejdet meget innovativt med sine arbejdsopgaver – og har arbejdet med flere projekter fra udviklingsfasen til afslutning og med løbende opfølgning bakket op af JumpingFun hele vejen.


Next Uddannelse Kbh.

På Next Uddannelse København har man kåret de to vindere: Årets læreplads 2019 blev Region Hovedstaden Apotek indstillet af industrioperatør-elev Asmae El Ouariaghli og Årets innovative Læreplads 2019 blev Egerbyg, som var indstillet af tømrerlærling Jesper Hjorhøy.


ZBC

ZBC har kåret smede- og maskinværkstedet Poul W. Jensens Eftf., i Sorø til Årets Læreplads. 
Virksomheden er blevet indstillet af voksenlærling Mark Tronborg. I sin indstilling har Mark blandt andet lagt vægt på det gode arbejdsmiljø og smedenes imponerende faglige niveau samt evne til at lære fra sig. 
På billedet ses ejerne af Poul W. Jensens Eftf., Mark Tronborg samt repræsentanter fra ZBC.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne | Ny Vestergade 17, 2. sal | 1471 København K | Tlf.: 333 77 888 | info@remove-this.deg.dk