David opdagede tilfældigt en metode, som nu kan få kæmpe betydning for hans læreplads

David Spicker Bruhn begyndte som lærling, men uden at det var meningen, kan han nu også kalde sig projektleder og være den, som de uddannede ingeniører går til, når de skal have lavet små prototyper på printplader. Den 20-årige elektronikfagteknikerlærling har nemlig opdaget en metode, hvormed han kan skære ”mønstre” i små kobberplader i stedet for bruge en langt mere tidskrævende kemisk ætsningsproces. Snart kan hele virksomheden få gavn af metoden.

- Jeg prøvede faktisk bare at lave et logo i en lille plade med vores laser engraver, som vi normalt bruger til serienumre, en lille tekst eller et logo på et produkt. Ved en fejl opdagede jeg, at den infrarøde stråle brændte ned i kobberpladen. Da jeg fortalte det til produktionsteamet i Terma sagde de: ”Jamen det kan laseren ikke”. Men det kunne den. Det var der bare ingen, der vidste, fortæller han.

Forsvar og overvågning

Terma er en forsvarsvirksomhed, der blandt andet laver overvågningsudstyr til brug i forsvar og i rummet. Det kan være radarsystemer, der kan overvåge havne og indsejlinger, så illegale smuglere, flygtninge og terrorister kan blive fanget, inden de rammer kajen. Eller elektronisk selvforsvar, der kan hjælpe piloter med at undgå at blive skudt ned.

Dette er blot nogle enkelte af de mange elektroniske hjælpe- og overvågningssystemer, virksomheden med 1600 ansatte udvikler og producerer. Når man arbejder med forsvar og overvågning er der en hel masse, man af sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan tale om, og derfor vejer David hele tiden sine ord.

Kan lokalisere fejl

Han vil dog gerne fortælle, at printkortene kan bruges til at teste en lille bid af eksempelvis et større overvågningssystem. Ved at lave et miniformat af et kredsløb kan man lokalisere en eventuel fejl uden at skulle bygge kredsløbet ind i et større og dyrere system.

- Jeg fandt ud af, at man ved at brænde kobberet væk i stedet for at ætse det, kan lave langt mere nøjagtige beskæringer. Og så er det tilmed meget hurtigere, siger han.

Normalt kan ætseprocessen tage op mod en måned, både fordi proceduren er lang, og fordi det ofte vil skulle laves af en ekstern samarbejdspartner. Chefen Brian Søndergaard Hansen, der er fagansvarlig for elektronikfagteknikerlærlingene, var derfor lige så begejstret som David selv over metoden, som potentielt kan skære processen ned til en dags arbejde.

”Skriv ansøgning”

Han opfordrede sin lærling til at lave en kort formulering og aflevere den i virksomheden projektkasse, hvor ansatte med gode idéer kan ”ansøge” om at få lov til at bruge tid på et særligt udviklingsprojekt.

- Det er ret usædvanligt, at en lærling finder på at bruge en maskine til noget andet end det, den er beregnet til. Projektordningen er egentlig tiltænkt de uddannede medarbejdere, men det var kun en fordel, at David var lærling. For mens de uddannede medarbejdere skal kontere deres timer og kan få f.eks. 40 timer til deres projekt, så er det langt mere fleksibelt for en lærling, fordi han ikke skal registrere sine timer på en specifik opgave. På den måde var det nemt at give ham langt flere timer, siger Brian Søndergaard Hansen.

Fik hjælp fra kolleger

David endte med at arbejde cirka halv tid på projektet, mens den anden del af hans læretid gik med at komme rundt i forskellige afdelinger som alle andre lærlinge. I projekttimerne fik han sparring og hjælp fra uddannede kolleger i en sådan grad, at lærlingen fra Aarhus Tech besluttede at indstille Terma til ”Årets Innovative Læreplads”.

- Jeg fik masser af tid og sparring fra ingeniørerne, og nu er det faktisk ofte mig, de spørger, når de skal bruge laser engraveren, fordi det efterhånden er mig, der kender maskinen bedst. På projektkontoret blev jeg mødt med armene over hovedet. Alle kunne se potentialet, siger han.

Målet var at få lavet et dokument, der beskrev indstillinger og processer, så også kollegerne i Terma kan bruge metoden. David står nu bag den ”officielle” Termaprocedure for teknikken og det er mere end sandsynligt, at lasergraveringsmaskinen på en eller anden måde kommer til at indgå i den svendeprøve, der venter rundt om hjørnet.