De tre nominerede til Årets Læreplads 2018 er valgt

Bageri, hospital og el-installatør er nominerede til Årets Læreplads 2018.

Bageri, hospital og el-installatør er de tre nominerede til at blive Årets Læreplads 2018. Konkurrencen arrangeres af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, som offentliggøres den 15. november.

Elever og lærlinge bakker fortsat op bag konkurrencen om at netop deres uddannelsessted bliver Årets Læreplads. Knap 300 havde valgt at indstille lærepladsen inden tidsfristen, og blandt dem har 21 erhvervsskoler over hele Danmark valgt deres kandidat til den nationale konkurrence.

Og nu har priskomiteen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier netop nomineret de tre virksomheder, som er indstillet til den endelige kåring den 15. november i København.

De tre nominerede er:

  • Odense Universitetshospital, indstillet af lægesekretæreleverne Jane Hansen, Marlene Larsen, Marcella Wiemann, Christine Madsen, Annemette Lund og Stine Hougaard, som tager skoleperioderne på hovedforløbet på Tietgen i Odense

  • Herluf Jørgensen A/S i Padborg, indstillet af elektrikerlærling Andreas Soll, som tager skoleperioderne på hovedforløbet på EUC Syd i Sønderborg

  • Haals bageri i Gistrup, indstillet af bagerlærling Siri Pallesen, som tager skoleperioderne på hovedforløbet på Tech College i Aalborg.

Erhvervsskolerne har fået direkte besked, og de informerer virksomhederne. Yderligere oplysninger om virksomheder kan også fås via skolerne.

15. november kåres Årets Læreplads 2018 i København

Seneste nyt fra Årets Læreplads

Citat fra indstilling til Årets Læreplads

Jeg er så stolt af at han er min læremester, for ikke bare i stalden, kan han lære mig noget, men også om hvad livet kan byde på af forhindringer

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne | Ny Vestergade 17, 2. sal | 1471 København K | Tlf.: 333 77 888 | info@remove-this.deg.dk